søndag den 30. september 2018

Modelcasting – København

Så skete det – jeg fik lov til, at komme til modelcasting hos scoop models i København.
Det er min største drøm, at blive model, så bare det at jeg for lov at komme til casting, og har en chance for at blive model betyder Virkelig meget.
Det har været min drøm at blive model i rigtig mange år, så da jeg fik en mail om at de gerne vil have en samtale med mig, blev jeg utrolig glad.
Jeg var til modelcasting i københavn, mandag den 6/11. Jeg var der over med min mor, det var en rigtig god tur. Vi havde god tid inden jeg skulle til samtale, så den blev brugt på shopping og se på forskellige seværdigheder, bla Rundetårn og folketinget.
Til casting blev jeg målt og fik taget billeder, og de skrev alt muligt ned. Pigerne fra bureauet var rigtig venlige og meget imødekommende, de roste mit ansigt rigtig meget, og sagde jeg havde et model ansigt.
Efter det, havde min mor og jeg stadig tid inden vi skulle med toget hjem, så vi gik rundt i københavn og købte mad til hjemturen – derefter gik vi ned til toget og tog hjem til Viborg igen.
Jeg fik svar et par dage efter, hvor de skrev jeg desværre ikke fik det, da jeg ikke er høj nok – desværre, men jeg søger videre, da jeg håber mine modeldrømme en dag bliver til virkelighed.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Mit stress-forløb

Mit stress-forløb fra 2010 – 2014

2010

Ansættelse som souschef på medicinsk afdeling januar 2010. Jeg bliver akut omplaceret til andet afsnit og flytter i løbet af få dage. Den tidligere souschef er efter 6 måneders ansættelse stoppet pga. stress.
Jeg var glad for jobbet og muligheden for at kunne udvikle mig i den nye funktion.
Nyt job, nyt speciale m. akutfunktion, ny afdeling, nye kolleger, ny funktion som leder, mere ansvar, flere krav til mig.
Afdelingssygeplejersken er der kun delvist, så jeg er alene i afdelingen.

Det første år er præget af:

  • Samarbejdsproblemer med personalet.
  • Problemer med accept blandt personalet af at jeg var souschef.
  • Jeg skulle sætte mig ind i ledelsesrollen.
  • Jeg skulle lære at være almindelig sygeplejerske i afdelingen.
  • Skulle være rollemodel.

Mine Stress-symptomer:

  • Umådelig træthed efter arbejdet.
  • Sved-ture.
  • Sommerfugle i maven
  • Nervøsitet
  • Hjertebanken

2011

Der sker omlægninger i medicinsk afdeling. Vi har altid travlt og der er overbelægning dagligt i afsnittet.
Vi starter på at arbejde med Den danske kvalitetsmodel og Patientsikkert Sygehus. Det er lige det jeg elsker at lave, så jeg går i gang med opgaverne og arbejder hårdt på at få det hele gjort så godt som muligt.
For personalet betyder det større krav og nye arbejdsgange skal implementeres, hvilket betyder at der er en del modstand mod alt det nye.
Jeg tager det som en del af det at være souschef og bider det i mig. Jeg har svært ved at nå alle opgaver når jeg er på arbejdet, begynder at arbejde over og tage arbejde med hjem.
Jeg begynder at få samarbejdsproblemer med min leder.

Mine stress-symptomer:

  • Jeg tænker på arbejdet dag og nat.
  • Jeg begynder at få indre uro.
  • Er umådelig træt efter arbejdet.
  • Sommerfugle i maven når jeg møder på arbejdet om morgenen.
  • Nervøsitet
  • Svedeture
  • Ændret vejrtrækning
  • Hjertebanken

2012

Omstruktureringer igen. Vores akut-funktion til apopleksipatienter forsvinder. Vi får nye patientgrupper i afsnittet. Vi har altid overbelægning. Nyt patientjournal-system implementeres samtidig med at vi bliver akkrediteret med Den Danske Kvalitetsmode.
Jeg står for at lede begge dele. Der er modstand fra personalet mod alt det nye, hvilket igen giver mig en del udfordringer.
Der er samtidig sammenlægning af to afdelinger, 11 personaler der skal integreres og implementeres i afsnittet.
Jeg gennemfører Kilimanjaro lederkursus, hvilket giver mig noget selvtillid og fornyet glæde ved mit arbejde.
Glæden bliver dog afløst af desperation, da kravene samtidig øges og da jeg i forvejen bruger alt hvad jeg har er det svært at finde mere at give af.

Mine stress-symptomer:

  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Uro i kroppen
  • Tavs og indadvendt
  • Indre modstand mod at lave ting
  • Anspændthed
Jeg begynder at få problemer på hjemmefronten, min mand synes jeg er isoleret, fraværende og meget lidt tilgængelig.
Jeg græder tit og er præget af håbløshed når jeg har fri.

2013

Først på året begyndes renovation og ombygning af afsnittet hvilket betød håndværkere, larm og byggerod dagligt. Sygeplejen foregår på meget lidt plads. Der var ikke meget plads til personalet på kontorerne eller på sengestuerne.
Frustrationer blandt personalet. Samarbejdsproblemer med min leder bliver værre.

Mine stress-symptomer:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Sved-udbrud
  • ”sommerfugle i maven” dagligt
  • Indesluttet
  • Tænker hele tiden
  • Sover dårligt om natten, sover kun 2-3 timer hver nat
  • Knugen i brystet og åndenød hver nat
  • Rysten eller tics når jeg var på arbejdet
  • Jeg har mange sygedage, hvor jeg bare sover eller ligger og kigger ud i luften
  • Får fysiske symptomer som ikke kan forklares
  • Tager smertestillende medicin flere gange om dagen
  • Trøstespiser
Juli 2013 beslutter min mand og jeg at lade os skille.
På det tidspunkt er jeg nærmest følelsesløs og ligeglad med alt. Jeg græder ikke længere, men er ligesom forstenet. Jeg ønsker bare at have fred og være alene.
Mit forhold til min leder forværres endnu mere. Kravene på arbejdet er vildt høje, men jeg gør hvad jeg kan. Min leder er efter mig fordi jeg er for langsom og fordi jeg isolerer mig.
Daglige konfrontationer på arbejdet. Angst og nervøsitet er dagligdag.

2014

Mandag den 20. januar 2014 møder jeg på arbejdet kl. 7.00 om morgenen som jeg plejer. Kl. 7.30 sidder jeg lige efter morgenrapporten på mit kontor og ryster som en gal. Jeg er brændt sammen, jeg kan ikke mere, min krop har sagt stop.
Jeg tager til lægen samme dag. Han kommer hurtigt frem til at jeg har stress og depression og han anbefaler mig at jeg lader mig sygemelde i en periode.
Jeg hører mig selv sige, at det kan jeg helt sikkert ikke, jeg skal tilbage til arbejdet, da de ikke kan undvære mig. Det er helt umuligt at jeg ikke skal komme der i længere tid. Først da jeg kommer hjem og tænker over det og mærker på min krop hvad det er den prøver at fortælle mig, erkender jeg at jeg har stress og at jeg mildest talt ikke har mere at give af.
Jeg vælger at sygemelde mig, men skam og skyld over ikke at være der hvor de har brug for mig, sidder i min krop rigtig længe. Det tog mig 2-3 uger at acceptere at jeg var syg. Jeg har hver nat knugen og trykken for brystet og har svært ved at få luft og jeg er alvorlig bange for at jeg har problemer med mit hjerte. Jeg sover kun 2-3 timer hver nat. Tankerne kører konstant.

Efter sygemeldingen

Forløbet efter min sygemelding er at jeg de næste måneder sidder på min sofa ser tv og strikker bluser og trøjer, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Det var ren terapi der kontrollerede rastløsheden og fik mig til kun at forholde mig til det jeg havde lige foran mig. Jeg lukkede alt andet ude. Jeg tog jævnligt i fitness center hvor jeg løb på løbebånd og gik til walk-it. Jeg havde også en fast gå tur i skoven med hunden hver dag.
Jeg forsøgte at komme tilbage på arbejdet i marts måned, men det gik ikke, jeg brød sammen efter 3 dage hvor jeg havde været 4 timer på jobbet dagligt.

Opsigelse fra jobbet

I maj/juni besluttede jeg mig for at det job ikke var godt for mig. Det var en svær beslutning. Jeg erkendte at stressen ville komme tilbage med lynets hast hvis jeg startede op igen og at det nok ville blive værre end det jeg allerede havde oplevet.
Enden blev at jeg blev opsagt fra min stilling i juni måned 2014.
Herefter begyndte mine stress-symptomer langsomt at aftage og jeg begyndte at kunne sove bedre om natten. Jeg kunne langsomt begynde at bygge mig selv op.
Den dag i dag kan jeg mærke, at jeg stresser, når jeg tænker tilbage på det job, og når jeg hører i tv, at der igen skal spares i den offentlige sektor.
Jeg har lært rigtig meget om mig selv og ved nu, at jeg fremover skal undgå at blive stresset igen – og jeg har et stort ønske, nærmest et kald, om at hjælpe andre i lignende situationer.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Fødselsberetning

Jeg havde termin den 16.12.15.
Jeg havde med længsel set frem til den dato. Men der skete absolut ingenting! Jeg gik 13 dage over min termin før jeg sad med min lille dreng i armene.
Den 28.12.2015 kl. 07:30 – 12 dage over min termins dato skulle jeg sættes igang på Aabenraa sygehus. Men natten til den 28.12.15 kl. 1 fik jeg min første ve. Jeg synes det var en smerte jeg ikke havde oplevet før, men der kom kun 1 ve, så jeg lagde mig til at sove igen. kl. 01:45 fik jeg endnu en ve. Jeg valgte at stå op for at gå på toilettet. Cirka 8 minutter efter får jeg endnu en ve og jeg vælger her at vække min kæreste for at sige, at noget er ikke som det plejer at være, det føles ikke som mine plukveer.
Mine veer kommer derfra med hurtigere interval og med en varighed af 1 minut. Jeg får mine veer med 6 minutters mellemrum. Vi vælger at ringe til fødegangen for at høre hvordan vi skal forholde os.
Jordemoderen vi snakker med synes vi skal se tiden an en times tid, inden vi kommer ned på fødegangen.
Så min kæreste og jeg gå begge to i bad og får pakket bilen med vores ting. I løbet af den time kommer mine veer ned på et interval med 3-4 minutter. Jeg kan ikke længere rigtig snakke under mine veer, da de bider godt.

Da vi ved kl. 5 kommer ned på fødegangen, kommer vi ind på en undersøgelses stue, hvor der bliver taget et CTG af barnets hjerte rytme og jeg bliver tjekket om jeg er i fødsel.
Jeg er her 2 cm. åben og er derved ikke i det man kalder aktiv fødsel.
Vi får lov til at blive på stuen og jeg bliver tjekket regelmæssigt.
Ved kl. 7:30 er jeg knap 4 cm. åben og jeg er nu i aktiv fødsel og bliver flyttet over på en fødestue. Fødestue nummer 3.
Mine veer kommer nu med meget korte intervaller. Jordemoderen spørger hvad jeg har af tanker omkring smertelindring, hvor til jeg svare at jeg siger ja tak til alt hvad jeg kan få.
Hun forklare mig at epiduralblokaden kan sætte fødslen lidt i stå og råder mig til ikke at få den. Jeg følger jordemoderens anvisning og takker derfor nej til epiduralblokaden.
Hun synes jeg klare mine veer rigtig godt med vejrtrækningen og giver udtryk for at hun måske kan nå at se vores lille dreng, inden hendes vagt slutter kl. 15.
Ved kl. 10:15 tager jordemoderen vandet og mine veer bliver her endnu stærkere.
Hun tilbyder mig og komme i badekar, da det kan lindre mine smerter. Jeg takker ja tak og kan godt mærke at det er rart at komme ned i det varme vand. Jeg er der dog ikke så længe, min blufærdighed tager meget over og jeg kommer forholdsvis hurtigt op.
Jeg går lidt frem og tilbage på stuen, men mine veer er efterhånden så stærke, at jeg har svært ved at koncentrere mig om min vejrtrækning, som jeg ellers tidligere havde fået ros for at tackle så flot.
Jeg bliver stadig regelmæssigt tjekket og ved kl. 13:30 er jeg 7 cm. åben. Mine veer er rigtig stærke og jordemoderen tilbyder mig akupunktur, som jeg får lagt i lænden, maven og hovedebunden. Jeg mærker dog ingen effekt af dette.
Ved kl. 14:30 har jeg så store smerter af veerne at jordemoderen tager beslutningen om at jeg skal have en epiduralblokade. Så ved kl. 15, kommer der en yngre læge og ligger blokaden. Mine veer gør så ondt, at jeg ikke rigtig mærker at lægen stikker, selv om hun stikker flere gange i ryggen, da hun ikke kan ramme. Til sidst rammer hun og forlader herefter fødestuen.
I præcis 20 minutter virker blokaden, jeg får endelig lidt ro fra veerne. Men efter de 20 minutter kommer de bare tilbage for fuldeknald. Jeg kan slet ikke samle mig om min vejrtrækning og føler det hele er meget uoverskueligt og jeg giver også udtryk for at blokaden ikke virker. Hvilket de ikke rigtig tror på.
Jeg får også vestimulerende drop, da det hele går lidt i stå. Jeg starter med at få 3 ml i timen. Ved kl. 17 er jeg 10 cm. åben og mine veer gør ualmindelig ondt.
Her vælger den nye jordemoder at tilkalde lægen igen, så jeg kan få en ny epiduralblokade.
og den VIRKER. Han siger at den først er blevet lagt forkert og har derved ikke haft den ønskede virkning.
Jeg får endelig ro for mine veer. Det er SÅ befriende og jeg får sovet lidt. Mit vestimulerende drop bliver hele tiden øget, da vi egentlig bare venter på jeg får mine presseveer.
Jeg har en lille pumpe liggende ved siden af mig, som er koblet til via epiduralblokaden, og jeg er panisk bange for at den pludselig vil holde op med at virke. Men de forsikre mig om at der er nok til 24 timer.
Ved kl. 19-20 tiden begynder mine veer igen at gøre ondt. Jeg er helt ude at mig selv af smerte og har en ud af kroppen oplevelse. Hvis jeg kunne havde jeg forladt min krop og ladet den klare resten selv. Jeg var træt og følte ikke mit hovede kunne klare flere smerter.
Jeg får også sagt til min kæreste at jeg skal dø, og får også sagt flere gange, om han dog for søren ikke kan gøre noget (hvilket jeg udemærket godt er klar over han ikke kan)
Han har været en kæmpe støtte igennem hele min fødsel og jeg er så glad for at han har siddet ved siden af mig hele tiden!
Mine veer forsætter i samme stime og med samme smerte. Kl 23 er der vagtskifte igen og nattenvagten kommer. Jeg får ikke rigtig hilst på hende, da jeg er helt lukket inde i mig selv og har følelsen af jeg bare skal have det her overstået.
Ved kl. 24, tilkalder hun forvagt og bagvagt, da jeg har været 10 cm. åben i 7 timer og jeg har forsat ikke fået mine presse veer.
Hvor er det bare grænseoverskridende at have 3 forskellige til at stå og kigge op et vis sted! Men der bliver imellem de 3 aftalt at jeg skal prøve at presse på mine normale veer.
Jeg presser og presser og hans hovede kommer også ned, men hver gang jeg stopper ryger han op igen. Der bliver aftalt at jeg skal prøve at presse på mine veer i 30 minutter.
Det var egentlig 30 gode minutter, da jeg følte at jeg endelig kunne gøre noget, frem for bare at tage imod smerten fra veerne.
Dog sker det samme hele tiden han kommer ned, men smutter op igen.
For og bagvagt bliver endnu en gang tilkaldt og da de kommer forsætter vi yderligere med at jeg skal presse på mine normale veer. Efter lidt tid kommer mine presse veer, men det er slet ikke nok til at han bliver nede hvor han skal. Min stue er efterhånden fyldt med ret mange mennsker, da det begynder at se kritisk ud. Jeg har dog fuldstændig glemt alt om min blufærdighed. Jeg er bare så lukket inde i mig selv.
Forvagetn giver udtryk for at det ikke vil lykkedes at få ham ud uden hjælp. Der bliver taget en sugkop frem og her eksplodere min verden bare. Jeg bliver slet ikke informeret om hvad der skal ske og har pludselig bare den her sugekop inde i mig, og jeg græder bare i vildensky. Jeg får min kæreste til at hjælpe mig med at få dem til at stoppe.
Forvagten stopper kigger på mig og siger ”så er der kun en mulighed og det er kejsersnit” jeg siger klokkeklart ja og lægen fortæller mig de risiko der er ved et kejsersnit. Jeg siger endnu en gang ja, også går det ellers bare hurtigt. Her er klokken 00:50.
Jeg bliver kørt mod operations stuen og på vej derned kommer min kæreste med nogle andre, så han kan få noget andet tøj på.
Heldigvis kan min epiduralblokade bruges til bedøvelsen. Jeg mærker ikke de skærer i mig, men da de begynder at prøve at hive ham ud, får jeg store smerter i bækkenet, jeg bliver nervøs fordi jeg kan mærke noget og min kæreste får informeret lægerne om at det gør ondt på mig. Heldigvis er narkoslægen meget rundhåndet og giver mig hurtigt mere bedøvelse.
kl. 01.11 kommer Nohr ud. Han får klippet navlestregen og bliver tørret. Herefter kommer han over til min kæreste, hvor han kommer hen til mig for at vise ham til mig. Jeg ser ham ganske kort, da han har problemer med vejrtrækningen og bliver kørt ned på neonatal afdelingen.
Efter jeg er blevet syet kommer jeg tilbage til fødestuen og først kl. 04:15 bliver jeg kørt ned på neonatal afdelingen og får Nohr i armene for første gang!
Han vejde ved fødsel 4525 gram og målte 55 cm.
jeg fik på opvågning af vide at det var en god beslutning at det blev kejsersnit, da han højst sandsynligt ikke var kommet ud igennem mit bækken.
Det blev en fødsel, som jeg overhovedet ikke havde forestillet mig, men jeg fik det dyrebareste ud af det!
Vi skal pga. det turbulente forløb til efterfødsels samtale på sygehuset, 3 måneder efter fødslen.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

SMERTERNE DAGENE EFTER FØDSLEN

Som skrevet i mit tidligere indlæg fødselsberetning, endte min fødsel i akut kejsersnit.
Vi blev derfor indlagt på barselsgangen på sygehuset.
Jeg havde ualmindelig ondt i mit sår fra operationen og musklerne omkring samme dag, som Nohr blev født. Personalet på sygehuset var rigtig flinke til at guide mig, med hensyn til hvordan jeg f.eks skulle komme ud af sengen, hvilket jeg synes var en kamp og virkede så uoverskueligt, det gjorde simpelhen SÅ ondt!
Det lidt smertestillende man får efter et kejsersnit, er ikke noget at klappe i hænderne over. Selvfølgelig kunne jeg også godt forstå hvorfor jeg ikke f.eks måtte få morfin eller ligende præparater. Jeg ammede jo.
Den 30 december om aftenen, fik jeg voldsom ondt i maven. Jeg kunne simpelhen ikke holde tårerne tilbage. Min kæreste insisterede på at jeg tilkaldte en sygeplejerske, så jeg kunne få noget smertestillende.
Den søde sygeplejerske fik mig hjulpet op i sengen og mærkede på min maven.
Konklusionen på mine mavesmerter, var forstoppelse, det eneste jeg kunne gøre var at gå en masse så godt jeg kunne også måtte jeg endelig ikke holde luften i maven tilbage 😉
Jeg gik med musse skridt, så ondt havde jeg omkring såret og i maven. Og tilmed var det trods det var min kæreste, SÅ pinligt at jeg bare skulle lade luften komme ud. Og hver gang jeg tog mig sammen til at gøre det, så grinede min kæreste også kunne jeg selvfølgelig heller ikke selv lade hver med at grine, og hvis der var noget som gjorde ondt, så var det at grine!
Den 31 december besluttede jeg mig for, at hvis jeg selv kunne komme ud af sengen, så kunne vi godt tage hjem. Både fordi det var nytår også ville jeg egentlig bare gerne hjem.
Det lykkedes mig at komme ud af sengen uden hjælp fra elevations sengen!!
Så hjem det kom vi!

Mine smerter forsatte de næste 10 dages tid, hvor jeg også tog Panodil og Ipren. Jeg følte mig helt afhængig af mine smertestillende tabeletter, da jeg i starten følte jeg gik glip af en masse, fordi jeg intet kunne uden dem.
På 5 eller 6 dagen ringede jeg til lægen, fordi jeg havde kun smerter i den ene side af arret. Min læge gav mig det kvikke svar tibage ”om jeg hellere ville have ondt i begge sider?” Så det var åbenbart normalt, at man havde mere ondt i den ene side af arret.
Mit ar gik en lille smule op i den side hvor det gjorde mest ondt, så det er ikke blevet super pænt. Billede vil komme når jeg en gang selv kan tage et billede af det, pt. ligner min maven, en i 4 måned. Jeg er tilmed super ked af at min mave ser ud som den gør, her snart 2 måneder efter fødslen. ikke pga. alle mine strækmærker men pga. størrelsen.
Jeg vil gerne dele det med jer, men det er pt. meget grænseoverskridende, så jeg håber jeg kan få mig taget sammen til at dele det på et tidspunkt. Ligeledes har jeg også en rectus diastase, som jeg skal have trænet og jeg har lige bestilt et forløb og planen er at dele min forhåbentlige fremgang her på bloggen.
Jeg har i dag, ingen smerter i arret, min mave er forsat øm. Men det er trods alt en stor bug operation jeg har været igennem, så tingene må tage den tid det tager 🙂
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

MOR KROPPEN EFTER GRAVIDITET

Strækmærker, bredere hofter, store bryster, stor mave og hænge hud!
Waow! Ja tak til det hele!
Jeg var inden min graviditet ikke utilfreds med noget ved min krop, jeg var ret godt tilfreds. Og efter en graviditet, i hver fald min, må jeg sige, at hvis jeg havde været utilfreds med noget, ja så skulle jeg edermande skamme mig!
Jeg har fået et utal af strækmærker på maven, mine bryster, mine hofter og baller. Min røv er bogstavligtalt helt blå! Men og hvad så?! Det er da helt ærligt det mindste problem jeg har.
Mine bredere hofter høre bare til min nye morfigur og går mig heller ikke på.
Mine bryster derimod, jeg har aldrig ønsket mig større bryster, det passer slet ikke til min krop at skulle bruge J, F*ucking J i BH! Hvad sker der lige for det. Nøj hvor jeg håber de trækker sig sammen igen, når jeg er færdig med at amme! Men så skal jeg nok til at acceptere hængebryster, men mon ikke det også er bedre end kæmpebryster og smerter i ryggen? Tiden må vise hvad jeg ender ud med 😉

Min mave bliver min største udfordring. Jeg har rectus diastase, som er spredte mavemuskler. Jeg har lige købt et program ved maven og mig og glæder mig til at komme ordentligt igang. Det foregår på engelsk og det er ikke lige min stærke side, så det skal jeg lige sættes ordenligt ind i.
Min barsel skal ikke kun gå med at passe vores fantastiske Nohr. Jeg skal også bruge tiden på at acceptere hvordan jeg ser ud nu og hvordan jeg kommer til at se ud. Jeg kommer aldrig tilbage til min krop før fødslen. Om jeg havde regnet med det? Ja, optimist eller ej, det havde jeg faktisk. Måske med små forandringer, men ikke så store, som jeg er endt ud med.
Med alt tøjet på er forandringerne ikke at se. Men jeg har f.eks også slim fit på, som strammer maven og hofterne ind. Godt nok tog jeg 29 kg på under min graviditet og har allerede her, knap 2 måneder efter fødslen smidt de 22 kg.
Jeg bliver trist når jeg ser hvordan min mave ser ud i dag og kigger på billeder fra før min graviditet, tanken om aldrig at komme til at se sådan ud, kan godt tage pusten lidt fra mig.
Men jeg er positiv, trods det måske ikke lyder sådan. Jeg skal med tiden nok komme til et udgangspunkt jeg er tilfreds med!
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Graviditet gav mig Rectus Diastase

Først ville jeg ikke dele billederne af min mave efter min graviditet. For helt ærlig, så er den ikke særlig køn og jeg er ked af at den ser ud som den gør. Men det er en realitet, jeg vil ikke ligge skjul på hvordan jeg ser ud.
Det er grænseoverskridende at dele, men det er bare ikke alle som ender med en flad mave efter en graviditet.
Min krop har virkelig forandret sig.
Jeg har fået større bryster, bredere hofter, utallige strækmærker og min mave ser stadig gravid ud!
Ved min 8 ugers undersøgelse fik jeg god fra lægen til at måtte gå igang med at træne. Her spurgte jeg ind til min mave, om det var normalt den stadig skulle se gravid ud? Hun sagde at den nok skulle blive normal igen.
Som nævnt i mit tidligere indlæg har jeg rectus diastase og jeg købte hjemmetrænings pakken hos www.mavenogmig.dk hvor i der også hørte en splint med til.
Min kæreste hjalp mig med at forstå øvelserne, men jeg kom aldrig rigtig igang. Vi kunne ikke helt forstå, hvad det præcis var de øvelser gik ud på. Ligeledes var jeg ved at gå amok over den splint! Min mave var så stor at jeg slet ikke kunne få den til at sidde ordentligt. Hver gang jeg så fik den til at sidde nogenlunden ordentligt, så var mit maveskind så slapt, at det gik ud imellem armene, på den her splint, og det kunne jeg bare ikke holde ud!
Jeg er helt sikker på at forstår man øvelserne, så er det et fantastisk program man kan købe hos dem!
Jeg gav op, både med hensyn til splinten og øvelserne.
Derfor valgte jeg at kontakte en fysioterapeut http://www.fysiofab.dk, i håb om hun kunne hjælpe mig.
Så den 10 marts kl. 13:00 havde jeg min første tid. Mette, som er indehaver af fysiofab, tog imod mig og sammen gik vi ned for at snakke om min problemstilling, min graviditet, mit fødselsforløb samt tiden efter.
Jeg havde forinden skrevet med Mette på e-mail, så hun var sat ind i at jeg har rectus diastase. Og hold nu op! Hun havde virkelig styr på alt det omkring rectus diastase. Jeg havde googlet meget om det på nettet og kunne derved nikke genkende til meget af det Mette fortalte mig og spurgte ind til.
Men hvor er det rart at komme til en, som forstår ens problematik. Ved lægen følte jeg bare at der ingen hjælp var at hente, andet end man senere hen kunne blive tilbudt en operation.

Sammen med Mette aftalte jeg, at jeg skulle lave nogle vejrtræknings øvelser også skulle jeg begynde at bruge en splint døgnet rundt. Jeg fortalte Mette at jeg havde købt en, den fra mavenogmig. Men Mette kendte ikke til denne og ville senere samme dag, sende mig nogle links til dem hun kunne anbefalde.
Jeg skal efter påske igen ned til Mette, hvor jeg håber at få noget mere på.
Jeg endte op med at købe den fra mammashop – Link til den ses her
Den er jeg super glad for! Den består kun af en arm, frem for den fra mavenogmig, som består af 3 arme. Den er let at anvende og behagelig at have på. Hvilket klart er en fordel, når man skal have den på hele døgnet.
Jeg vil helt klart anbefalde at man får hjælp, hvis man har rectus diastase.
Du kan tjekke her om du har rectus diastase – Guide
Hvad skal man ikke og hvad er godt:
Det er vigtigt når man har RD at man ikke bare går igang med at lave almindelige mavebøjninger, push up, planke osv. da det bare kan forværre det hele. Hver obs på at maven ikke laver en trekant, når du træner også er ens ergonomi også rigtig vigtig. Sørg for at sidde ret op og ikke læn dig forover når du f.eks skal have den lille op af barnevognen eller vuggen. Gå ned i knæ når barnet ligeledes skal løftes op fra gulvet.
Når du skal ud af sengen er det med at komme om på siden inden du ligger dig og om på siden igen når du skal ud af sengen.
Øvelser:
Barbara har været så flink, at sætte en video ind på hendes blog – HER
Som viser nogle øvelser man kan lave hvis man har rectus diastase. Som hun skriver er det ikke helt nok, men det er helt klart en hjælp.
På billedet ses min maven inden jeg begyndte at gå med splinten og lave øvelserne.
Splinten har helt klart gjort sit, ved at der ikke kommer belastning på fra mine organer. Mit bindevæv er slet ikke stærkt nok til at holde min organer på plads og ligeledes er min rectus diastase også langt fra lukket.
Men der er helt klart en forskel at se og jeg føler mig allerede meget mere tilpas!
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Løst maveskind og accept af kroppen


Jeg troede virkelig, sådan helt oprigtigt at jeg ville undgå løst maveskind. Men jo mere min mave har trukket sig sammen, jo mere løst maveskind har jeg fået. Jeg har ingen ide om, hvornår der er for meget maveskind, til at det ikke kan trække sig sammen.
Jeg har faktisk mest løst maveskind over navlen. Jeg er begyndt at “behandle” det med bi-Oil i håb om at det kan hjælpe – eller i hvert fald bare lidt. Men det løse maveskind jeg pt. har, er noget jeg med tiden nok godt kan lære at leve med
Ønsker jeg at komme tilbage til min før graviditets krop? Ja, det gør jeg virkelig, jeg tør godt at sige at, jeg behøver ikke kunne se på min krop, at jeg har båret min søn i 9 måneder. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg har jo min søn jeg kan kigge på, hvis jeg pludselig skulle komme i tvivl. At realiteten så er en anden, er en helt anden sag!
Hvorfor betyder det så meget at komme tilbage til sin “gamle krop”, må helt klart være selvtilfredshed og glæden ved at være i sig selv.  Kan jeg lære at acceptere at jeg ikke kommer til at se ud som før? Pt. Nej – men jeg ønsker ikke at ligge skjul på hvordan jeg ser ud nu. Fordi skulle jeg nu komme tilbage til bare noget der minder om min “gamle krop” skal det ikke være en hemlighed at det med garanti har kostet blod, sved og tåre.
Det bliver hårdt! Både at komme der til hvor jeg er tilfreds og måske komme til det punkt hvor jeg er tilfreds med at det aldrig bliver anderledes.

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Gravid mave, på vej retur efter fødsel

Min mave begynder stille og rolig, at blive bedre og bedre!
Min søn er nu 7,5 måned og jeg er nået til det punkt, hvor jeg er lidt tilfreds med min mave.
Jeg synes stadig vejen er lang, rigtig lang. Jeg har stadig fedt på maven, trods vægten faktisk er ved at være på det, den var før jeg blev gravid også ejer min krop bare ikke en eneste markeret muskel – hurra for mormor arme 😉
Jeg har købt programmet for delte mavemuskler, ved workout pedersen, som jeg gerne vil igang med at træne, hver anden dag. Hun skriver det er vigtigt at mellemrummet imellem musklerne ikke er over 3 cm. og mit er nu omkring 1,5-2 cm. Så jeg kan endelig gå igang med det program. Så jeg glæder mig til at se om det har nogen effekt.
Det jeg mest af alt mangler, er at få en rytme ind i hverdagen, hvor jeg har tiden og lysten til at få det gjort.
Jeg tænker det ville være lettere for mig at få gjort hvis jeg var medlem i fitness, men det tillader mit SU budget mig ikke, så min søns gummetæppe hjemme i stuen, må blive basen, for hvor jeg skal få lavet mine øvelser.
For ærlig talt, så ønsker jeg man SÅ meget at få min flade markeret mave tilbage, men min dovenskab, som jeg egentlig ikke vidste jeg havde i så stor en grad, den tager lidt over, selv om jeg ved, at med den rette træning, så kan maven blive fladere.
Men hvem vil ikke hellere bruge tiden med ens familie, venner og andet sport.
Jeg er selv begyndt at løbe hver anden dag, selv om mine mavemuskler ikke helt er samlet, men jeg løber med mit støttebælte og håber at det kan holde sammen på maven, så jeg kan forsætte.
Jeg er faktisk ikke flov over min mave mere. Jeg ved hvad den har været udsat for (et barn på 4525 g) og min mave var virkelig på overarbejde 😉
Men bikini blev det ikke til i år, men det er faktisk ikke maven, det er størrelsen på min bryster, som er så ualmindelig store, at jeg ikke har lyst til at hoppe i en bikini, derfor blev det heller ikke til nogen ferie syd på i år.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

EFTERGRAVIDITETS KROP

Ærligt, så havde jeg regnet med at når jeg havde født så, så jeg ud som inden min graviditet meget kort efter. Jeg blev hurtigt klogere! Jeg havde fuldt mange på instagram, som bare stod bagefter med den flotteste efterfødselskrop og der stod jeg og lignede stadig en hval! Hvad havde jeg gjort forkert?
Jeg kan huske jeg spurgte jordemoderen på barselgangen, om mit barn var så stort ved fødslen, fordi jeg havde spist for meget under min graviditet? Men det svarede hun pænt nej til, at det var noget genetisk. (Nohr vejede 4525 g. ved fødslen)

Okay, jeg ved godt jeg tog 29 kg. på og det kan jeg kun takke mig selv for. Men Jeg tabte i løbet af de første 2 uger de 17 kg. og jeg er nu cirka 1,5 år efter nede under min før graviditets vægt, som er 60 kg.
Jeg har fokuseret mega meget på min vægt, slet ikke på hvordan mine muskler har skulle genopbygges.
Jeg kæmper i dag, stadig med min rectus diastase og mine håb for, at det lykkedes mig selv at få den lukket, bliver mindre om mindre.
Om lidt mere end 1 år skal jeg giftes og jeg SKAL bare i den kjole jeg drømmer om! Jeg må simpelhen spænde røvballerne sammen og komme igang. Men det er rocker svært, kæft hvor er jeg bare doven!
Tænk, jeg ønsker mig så brændende at mine mavemuskler bliver samle, men jeg vil gerne have det er en anden som gør det hårde arbejde for mig. Fordi ærligt, så orker jeg det ikke selv.
Men det er der ikke rigtig noget der hedder.
Jeg må og jeg skal selv!
Min krop har virkelig forandret sig! Jeg ejer ikke en eneste mavemuskel. Jeg har virkelig haft svært ved om jeg skulle ligge billederne ud. Men nu gør jeg det.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

NÆSTEN FLAD MAVE EFTER GRAVIDITET

Det bliver bedre og bedre med målet om en fladere mave efter min graviditet.
Jeg har endnu ingen ide om, hvor stor min rectus diastase er på nuværende tidspunkt, men jeg har bestilt tid, hos min fys i løbet af april, og der håber jeg hun kan mærke nogle forbedringer – de er i hvert fald at se 🙂
Jeg søger stadig rundt på nettet efter nyttig information omkring rectus diastase.
Jeg oplever at flere og flere går rundt med delte mavemuskler, derfor vil jeg også gerne dele det jeg finder på nettet. Det har i hvert fald en virkning på mig, så mon ikke det også har hos andre? Det er i hvert fald et forsøg værd, hvis man ønsker at få lukket sin RD.
Under min søgning er jeg stødt på superfit mor – Hun giver lige nu 4 gratis øvelser til efter fødslen. Nogle øvelser, som også kan være med til at samle de delte mavemuskler.
Der er ved hver øvelse en god beskrivelse og en video, så man kan få lavet øvelserne korrekt.

Jeg vil på et senere tidspunkt, lave et indlæg om øvelserne, da f.eks. øvelse nummer 1, er en øvelse, som jeg har læst er et no-go når man har delte mavemuskler.
Men der står så meget på nettet, at det næsten er til at blive forvirret over – hvad det er man må og ikke må.
Man kan ved hende, købe et træningsprogram til flad mave til en pris på kun 399,- kr. hvilket jeg synes er en meget overkommelig pris, hvis den kan gøre at man, kan få den flade mave man ønsker sig. Der er et af fokus punkterne også saml delte mavemuskler.
Jeg kender ikke til indholdet, men overvejer om jeg skal købe det selv.
Jeg har yderligere fundet nogle øvelser, som jeg også laver. Dem vil jeg også sætte ind, når jeg lige får dem filmet 🙂
Her kan i se min mave, som den ser ud nu. Jeg er meget tilfreds med, hvor godt øvelserne virker!
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

graviditet

Ærligt, så havde jeg regnet med at når jeg havde født så, så jeg ud som inden min graviditet meget kort efter. Jeg blev hurtigt klogere! Jeg havde fuldt mange på instagram, som bare stod bagefter med den flotteste efterfødselskrop og der stod jeg og lignede stadig en hval! Hvad havde jeg gjort forkert? Jeg kan huske jeg spurgte jordemoderen på barselgangen, om mit barn var så stort ved fødslen, fordi jeg havde spist for meget under min graviditet? Men det svarede hun pænt nej til, at det var noget genetisk. (Nohr vejede 4525 g. ved fødslen) Okay, jeg ved godt jeg tog 29 kg. på og det kan jeg kun takke mig selv for. Men Jeg tabte i løbet...

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Kim Larsen er død

Den ikoniske danske musiker og nationalskjald Kim Larsen er gået bort. Det oplyser Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, søndag formiddag.

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

Søndag på sofaen

2. Almost Famous // 3. Garden State
Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave det femte indlæg i Sunday Movies kategorien. Denne gang er det 3 film, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, og jeg har mindst set hver film 5 gange. Det er generelt svært for mig at forklare, hvorfor en film er så god, at jeg får lyst til at se den igen og igen, men hvis jeg tænker på disse 3, er ligheden et godt soundtrack, en helt unik stemning og et godt manuskript.


The Virgin Suicides (1999)
Sofia Coppolas første spillefilm som instruktør. Jeg var tryllebundet fra første gang, jeg så den. På det tidspunkt var det muligvis fordi, at min største barndomsforelskelse Josh Hartnett spillede den mandlige hovedrolle. I dette mesterværk af en ungdomsfilm ser vi 5 smukke søstres liv set igennem deres egne og nabodrengenes øjne. Pigernes forældre er meget strikse og religiøse, og holder dem indespærrede i huset i håb om, at de ikke gør noget, der går imod deres ønsker. Pigerne begynder at kommunikere med drengene i huset på den anden side, og drengene forestiller sig hvordan, at deres liv kunne være, hvis pigerne var en del af det. En utrolig smuk og stemningsfuld film med en tragi-romantisk slutning, som sætter sine spor.

Almost Famous (2000)
Almost Famous er instrueret af en af mine favoritinstruktører – Cameron Crowe. Hvis i ikke har hørt om ham, så kan jeg anbefale jer at se alle film, som han har instrueret, da jeg endnu ikke har set en, som jeg ikke kunne lide. Filmens soundtrack er mit absolut yndlingssoundtrack, da det inkluderer numre fra musikalske favoritter som Led Zeppelin, Simon and Garfunkel, Cat Stevens og Elton John. Filmen omhandler William Miller, en ung dreng som får chancen for at skrive en artikel om et nyt rockband for Rolling Stones. Han tager med dem på turné, og begår den fejl, som han har fået at vide, at man ikke må begå, han bliver venner med dem. Denne film er klart i toppen over mine yndlingsfilm, og jeg kunne næsten se den hver dag, da den altid giver mig et smil på læben.

Garden State (2004)
I kender måske Zach Braff som J.D fra Scrubs. I denne film, som han selv har instrueret, spiller han også hovedrollen Andrew, som rejser hjem til sin hjemby efter næsten et årti på grund af sin mors begravelse. Han rejste væk for at forfølge sin skuespillerdrøm, som aldrig rigtig blev udløst. På trods af dette ses han som en helt i hjembyen. Han møder Sam, spillet af Natalie Portman i en af sine mest charmerende roller, som begynder at ændre hans syn på tilværelsen. Se b.la. dette klip og bliv lidt mere forelsket i Natalie, end du muligvis er i forvejen.


https://a-bloggers-lifedk.blogspot.com
https://blogger-ladydk.blogspot.com
https://mode-toejdk.blogspot.com
https://www.blogger.com/profile/16677346815245671097
https://hygge-bloggendk.blogspot.com

https://blogger-bavl-og-foto.blogspot.com
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

smukke kvinde

Efter at min veninde Marie fortalte mig om sin opdagelse af denne smukke kvinde, har jeg været helt og aldeles forelsket. Hun er hurtigt blevet en Instagramfavorit for mig, da denne er inspirerende, smuk (uden at være for perfektionistisk) samt personlig. Hun har det dér ubesværede parisienne over sig, hvilket både giver sig til kende i hendes stil og udseende. Hun er desuden stylist for duoen Say Lou Lou, og det ses tydeligt, at det netop er hende, som har stylet dem.

Et outfit til under 200 kr. Jeg elsker seriøst genbrugsbutikker. Nok mere end jeg elsker almindelige butikker. Jeg har altid elsket følelsen af at gøre et scoop og følelsen af at finde små skatte, som kommer med en historie. Jeg føler selv, at jeg er ret god til at spotte de gode sager i genbrugsbutikker. Hvem ved, måske kommer der en lille guide op på bloggen på et tidspunkt. Ville i være interessede i sådan én?

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

tage billeder

Vejret er simpelthen for dårligt til at tage billeder i, så i får lige et par billeder af mig, som der laver en eller anden form for dans i outfits, som der ikke har været på bloggen før. Lidt en nødløsning men jeg lover, at jeg tager nogle nye og friske i morgen. Nu vil jeg gå ud i køkkenet og lave blomkål/porre/kartoffelsuppe, også kaldet ryd ud i køleskabet suppe, til aftensmad. Derefter vil jeg bage en æblekage. Overskud på en mandag.

 Jeg har altid haft lidt svært ved farven rød – udover på læberne. Jeg ved ikke, hvad der har ændret sig men lige pludselig, bliver jeg tiltrukket af alt i denne farve. Ovenfor ser i nogle røde ønsker af mine. Dustin strikken kender i muligvis allerede, da den har fået ret meget eksponering den sidste måned på diverse modemedier. Jeg er også blevet overbevist og ville ønske, at den hang i mit skab, så jeg kunne sætte den sammen med et par mørkeblå jeans og en høj hestehale. Skoene fra Aldo er simpelthen så fine, og så er prisen virkelig god. Jeg ville bruge dem som et rødt kirsebær på toppen af et all-white outfit. De ville være perfekte til min kommende ferie.

 Denne jakke blev min lidt tidligere på året, hvor det endnu var for varmt at bære den. Jeg glæder mig meget til sådan rigtigt at få den i brug nu her, hvor efteråret er kommet over os. Jeg synes, at den er helt fantastisk. Simpel men alligevel anderledes. Den er desuden vendbar, hvilket gør, at jeg i princippet har to jakker i én. Jeg ved, at den er et af de items, som jeg kommer til at have forevigt, da den er klassisk og passer til alt i min garderobe.


Så har min kæreste og jeg endelig taget os sammen og bestilt en lille efterårstur sydpå. Turen går til Santorini, og vi skal bogstaveligt talt bo på stranden. Jeg glæder mig så ufatteligt meget specielt fordi, at jeg for første gang i mit liv ikke har været på sommerferie, så nu trænger jeg virkelig til at komme lidt væk fra det hele. Vi tager allerede afsted om 2 uger, så ventetiden er gudskelov ikke så lang.
Da jeg var på arbejde forleden, så jeg den lækreste kvinde iført en hvid skjorte med dyb V-neck og et tørklæde i halsen. Jeg fik med det samme lyst til at kopiere dette look. Kontrasten imellem den tildækkede hals og den dybe udskæring er én, som tiltaler mig meget. En kombination som jeg kommer til at sporte ret meget i efteråret, siger mine forudsigelser.  Disse billeder er taget, da jeg lige var hoppet ud af sengen. Det er på det tidspunkt, at jeg tager flest billeder og får blogget mest, da jeg afgjort er mest effektiv om morgenen. Så fik i mig også lige at se med rodede bryn og trætte øjne.

Dette er, hvad jeg var iført i søndags, hvor jeg gik en lang tur med min kæreste. Det er lang tid siden, at der har været så mange mennesker, som kiggede efter mig. Det kan muligvis have noget at gøre med, at mit lyse hår og min lyse hud gik i et med mit outfit, som var jeg klædt ud som en engel. Jeg ved godt, at disse bukser bliver flashet meget for tiden, men det er seriøst ligesom at have natbukser på, og hvis der er noget, som jeg godt kan lide, så er det natbukser. Jeg har forresten lagt flere ting op på min Trendsalesog sænket priserne. Der kommer flere ting til løbende.
Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)