Efter at min veninde Marie fortalte mig om sin opdagelse af denne smukke kvinde, har jeg været helt og aldeles forelsket. Hun er hurtigt blevet en Instagramfavorit for mig, da denne er inspirerende, smuk (uden at være for perfektionistisk) samt personlig. Hun har det dér ubesværede parisienne over sig, hvilket både giver sig til kende i hendes stil og udseende. Hun er desuden stylist for duoen Say Lou Lou, og det ses tydeligt, at det netop er hende, som har stylet dem.

Et outfit til under 200 kr. Jeg elsker seriøst genbrugsbutikker. Nok mere end jeg elsker almindelige butikker. Jeg har altid elsket følelsen af at gøre et scoop og følelsen af at finde små skatte, som kommer med en historie. Jeg føler selv, at jeg er ret god til at spotte de gode sager i genbrugsbutikker. Hvem ved, måske kommer der en lille guide op på bloggen på et tidspunkt. Ville i være interessede i sådan én?