Jeg har altid haft lidt svært ved farven rød – udover på læberne. Jeg ved ikke, hvad der har ændret sig men lige pludselig, bliver jeg tiltrukket af alt i denne farve. Ovenfor ser i nogle røde ønsker af mine. Dustin strikken kender i muligvis allerede, da den har fået ret meget eksponering den sidste måned på diverse modemedier. Jeg er også blevet overbevist og ville ønske, at den hang i mit skab, så jeg kunne sætte den sammen med et par mørkeblå jeans og en høj hestehale. Skoene fra Aldo er simpelthen så fine, og så er prisen virkelig god. Jeg ville bruge dem som et rødt kirsebær på toppen af et all-white outfit. De ville være perfekte til min kommende ferie.
Denne jakke blev min lidt tidligere på året, hvor det endnu var for varmt at bære den. Jeg glæder mig meget til sådan rigtigt at få den i brug nu her, hvor efteråret er kommet over os. Jeg synes, at den er helt fantastisk. Simpel men alligevel anderledes. Den er desuden vendbar, hvilket gør, at jeg i princippet har to jakker i én. Jeg ved, at den er et af de items, som jeg kommer til at have forevigt, da den er klassisk og passer til alt i min garderobe.
Så har min kæreste og jeg endelig taget os sammen og bestilt en lille efterårstur sydpå. Turen går til Santorini, og vi skal bogstaveligt talt bo på stranden. Jeg glæder mig så ufatteligt meget specielt fordi, at jeg for første gang i mit liv ikke har været på sommerferie, så nu trænger jeg virkelig til at komme lidt væk fra det hele. Vi tager allerede afsted om 2 uger, så ventetiden er gudskelov ikke så lang.
Dette er, hvad jeg var iført i søndags, hvor jeg gik en lang tur med min kæreste. Det er lang tid siden, at der har været så mange mennesker, som kiggede efter mig. Det kan muligvis have noget at gøre med, at mit lyse hår og min lyse hud gik i et med mit outfit, som var jeg klædt ud som en engel. Jeg ved godt, at disse bukser bliver flashet meget for tiden, men det er seriøst ligesom at have natbukser på, og hvis der er noget, som jeg godt kan lide, så er det natbukser. Jeg har forresten lagt flere ting op på min Trendsalesog sænket priserne. Der kommer flere ting til løbende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar