søndag den 30. september 2018

Graviditet gav mig Rectus Diastase

Først ville jeg ikke dele billederne af min mave efter min graviditet. For helt ærlig, så er den ikke særlig køn og jeg er ked af at den ser ud som den gør. Men det er en realitet, jeg vil ikke ligge skjul på hvordan jeg ser ud.
Det er grænseoverskridende at dele, men det er bare ikke alle som ender med en flad mave efter en graviditet.
Min krop har virkelig forandret sig.
Jeg har fået større bryster, bredere hofter, utallige strækmærker og min mave ser stadig gravid ud!
Ved min 8 ugers undersøgelse fik jeg god fra lægen til at måtte gå igang med at træne. Her spurgte jeg ind til min mave, om det var normalt den stadig skulle se gravid ud? Hun sagde at den nok skulle blive normal igen.
Som nævnt i mit tidligere indlæg har jeg rectus diastase og jeg købte hjemmetrænings pakken hos www.mavenogmig.dk hvor i der også hørte en splint med til.
Min kæreste hjalp mig med at forstå øvelserne, men jeg kom aldrig rigtig igang. Vi kunne ikke helt forstå, hvad det præcis var de øvelser gik ud på. Ligeledes var jeg ved at gå amok over den splint! Min mave var så stor at jeg slet ikke kunne få den til at sidde ordentligt. Hver gang jeg så fik den til at sidde nogenlunden ordentligt, så var mit maveskind så slapt, at det gik ud imellem armene, på den her splint, og det kunne jeg bare ikke holde ud!
Jeg er helt sikker på at forstår man øvelserne, så er det et fantastisk program man kan købe hos dem!
Jeg gav op, både med hensyn til splinten og øvelserne.
Derfor valgte jeg at kontakte en fysioterapeut http://www.fysiofab.dk, i håb om hun kunne hjælpe mig.
Så den 10 marts kl. 13:00 havde jeg min første tid. Mette, som er indehaver af fysiofab, tog imod mig og sammen gik vi ned for at snakke om min problemstilling, min graviditet, mit fødselsforløb samt tiden efter.
Jeg havde forinden skrevet med Mette på e-mail, så hun var sat ind i at jeg har rectus diastase. Og hold nu op! Hun havde virkelig styr på alt det omkring rectus diastase. Jeg havde googlet meget om det på nettet og kunne derved nikke genkende til meget af det Mette fortalte mig og spurgte ind til.
Men hvor er det rart at komme til en, som forstår ens problematik. Ved lægen følte jeg bare at der ingen hjælp var at hente, andet end man senere hen kunne blive tilbudt en operation.

Sammen med Mette aftalte jeg, at jeg skulle lave nogle vejrtræknings øvelser også skulle jeg begynde at bruge en splint døgnet rundt. Jeg fortalte Mette at jeg havde købt en, den fra mavenogmig. Men Mette kendte ikke til denne og ville senere samme dag, sende mig nogle links til dem hun kunne anbefalde.
Jeg skal efter påske igen ned til Mette, hvor jeg håber at få noget mere på.
Jeg endte op med at købe den fra mammashop – Link til den ses her
Den er jeg super glad for! Den består kun af en arm, frem for den fra mavenogmig, som består af 3 arme. Den er let at anvende og behagelig at have på. Hvilket klart er en fordel, når man skal have den på hele døgnet.
Jeg vil helt klart anbefalde at man får hjælp, hvis man har rectus diastase.
Du kan tjekke her om du har rectus diastase – Guide
Hvad skal man ikke og hvad er godt:
Det er vigtigt når man har RD at man ikke bare går igang med at lave almindelige mavebøjninger, push up, planke osv. da det bare kan forværre det hele. Hver obs på at maven ikke laver en trekant, når du træner også er ens ergonomi også rigtig vigtig. Sørg for at sidde ret op og ikke læn dig forover når du f.eks skal have den lille op af barnevognen eller vuggen. Gå ned i knæ når barnet ligeledes skal løftes op fra gulvet.
Når du skal ud af sengen er det med at komme om på siden inden du ligger dig og om på siden igen når du skal ud af sengen.
Øvelser:
Barbara har været så flink, at sætte en video ind på hendes blog – HER
Som viser nogle øvelser man kan lave hvis man har rectus diastase. Som hun skriver er det ikke helt nok, men det er helt klart en hjælp.
På billedet ses min maven inden jeg begyndte at gå med splinten og lave øvelserne.
Splinten har helt klart gjort sit, ved at der ikke kommer belastning på fra mine organer. Mit bindevæv er slet ikke stærkt nok til at holde min organer på plads og ligeledes er min rectus diastase også langt fra lukket.
Men der er helt klart en forskel at se og jeg føler mig allerede meget mere tilpas!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar