SMERTERNE DAGENE EFTER FØDSLEN

Som skrevet i mit tidligere indlæg fødselsberetning, endte min fødsel i akut kejsersnit.
Vi blev derfor indlagt på barselsgangen på sygehuset.

Jeg havde ualmindelig ondt i mit sår fra operationen og musklerne omkring samme dag, som Nohr blev født. Personalet på sygehuset var rigtig flinke til at guide mig, med hensyn til hvordan jeg f.eks skulle komme ud af sengen, hvilket jeg synes var en kamp og virkede så uoverskueligt, det gjorde simpelhen SÅ ondt!
Det lidt smertestillende man får efter et kejsersnit, er ikke noget at klappe i hænderne over. Selvfølgelig kunne jeg også godt forstå hvorfor jeg ikke f.eks måtte få morfin eller ligende præparater. Jeg ammede jo.

Den 30 december om aftenen, fik jeg voldsom ondt i maven. Jeg kunne simpelhen ikke holde tårerne tilbage. Min kæreste insisterede på at jeg tilkaldte en sygeplejerske, så jeg kunne få noget smertestillende.
Den søde sygeplejerske fik mig hjulpet op i sengen og mærkede på min maven.
Konklusionen på mine mavesmerter, var forstoppelse, det eneste jeg kunne gøre var at gå en masse så godt jeg kunne også måtte jeg endelig ikke holde luften i maven tilbage 😉

Jeg gik med musse skridt, så ondt havde jeg omkring såret og i maven. Og tilmed var det trods det var min kæreste, SÅ pinligt at jeg bare skulle lade luften komme ud. Og hver gang jeg tog mig sammen til at gøre det, så grinede min kæreste også kunne jeg selvfølgelig heller ikke selv lade hver med at grine, og hvis der var noget som gjorde ondt, så var det at grine!

Den 31 december besluttede jeg mig for, at hvis jeg selv kunne komme ud af sengen, så kunne vi godt tage hjem. Både fordi det var nytår også ville jeg egentlig bare gerne hjem.
Det lykkedes mig at komme ud af sengen uden hjælp fra elevations sengen!!
Så hjem det kom vi!

Mine smerter forsatte de næste 10 dages tid, hvor jeg også tog Panodil og Ipren. Jeg følte mig helt afhængig af mine smertestillende tabeletter, da jeg i starten følte jeg gik glip af en masse, fordi jeg intet kunne uden dem.
På 5 eller 6 dagen ringede jeg til lægen, fordi jeg havde kun smerter i den ene side af arret. Min læge gav mig det kvikke svar tibage ”om jeg hellere ville have ondt i begge sider?” Så det var åbenbart normalt, at man havde mere ondt i den ene side af arret.

Mit ar gik en lille smule op i den side hvor det gjorde mest ondt, så det er ikke blevet super pænt. Billede vil komme når jeg en gang selv kan tage et billede af det, pt. ligner min maven, en i 4 måned. Jeg er tilmed super ked af at min mave ser ud som den gør, her snart 2 måneder efter fødslen. ikke pga. alle mine strækmærker men pga. størrelsen.

Jeg vil gerne dele det med jer, men det er pt. meget grænseoverskridende, så jeg håber jeg kan få mig taget sammen til at dele det på et tidspunkt. Ligeledes har jeg også en rectus diastase, som jeg skal have trænet og jeg har lige bestilt et forløb og planen er at dele min forhåbentlige fremgang her på bloggen.

Jeg har i dag, ingen smerter i arret, min mave er forsat øm. Men det er trods alt en stor bug operation jeg har været igennem, så tingene må tage den tid det tager 🙂